-
1 meget
I adj.viel;meget nyt viel Neues;jeg har meget at gøre ich habe viel zu tunII adv.2. ( foran adjektiv i positiv) sehr; ( udmærket)meget fint sehr gut2. ( foran adjektiv i komparativ) viel;meget bedre viel besser3. ( ved verbum for at betegne hyppighed for at betegne grad) viel, sehr;læse meget viel lesen;det holder han meget af das mag er sehr gern -
2 meget
I adj.viel;meget nyt viel Neues;jeg har meget at gøre ich habe viel zu tunII adv.2. ( foran adjektiv i positiv) sehr; ( udmærket)meget fint sehr gut2. ( foran adjektiv i komparativ) viel;meget bedre viel besser3. ( ved verbum for at betegne hyppighed for at betegne grad) viel, sehr;læse meget viel lesen;det holder han meget af das mag er sehr gern -
3 rad
substantiv1. rad, rækkeA. stiller sig altid forrest i rækken
2. linjeDu kan väl skriva några rader till henne!
Ku' du ikke skrive et par linjer til hende!
3. række, mængdeLæse mellem linjerne, forstå en antydning
Være en i rækken, en blandt mange
-
4 rad
I substantiv1. rad, rækkeA. stiller sig altid forrest i rækkenDu kan väl skriva några rader till henne!
Ku' du ikke skrive et par linjer til hende!Lite større radavstånd, tack!
Venligst, lidt større afstand mellem linjerne!3. række, mængdeSærlige udtryk:Læse mellem linjerne, forstå en antydningVære en i rækken, en blandt mangeII substantiv pluralis -
5 проситься
vr ipf pfпопроситься1 bede, (an)-søge om lov til, om tilladelse til ngt, til at gå, komme, tage et sted hen o.Lпроситься в гдсти к кому-н. (meget) gerne ville (have lov til at) komme og besøge ngn2 "skulle"проситься на двор bede om lov til at gå i gården, på toilettetребёнок прдсится на горшдк 1) barnet skal på potte(n) 2) barnet er renligt3 ipf.t.trænge sig på; passe meget fint; skrige efter; etcпейзаж прдсится на картину landskabet ligger blot og venter på at ngn skal male det. -
6 диво
sb. under* * *sb nunder\дивоу даваться undre sig, hensynke i undrenнадиво meget fint, fornemt ell. godt. -
7 сто
-
8 exquisitely
adverb utsøkt, meget fint -
9 finfördela
verbum1. findele, fordele meget fint -
10 helbra
adverbium1. særdeles/meget fint, godt, udmærket m.m. (hverdagssprog/slang) -
11 smak
substantiv1. smag, smagssansHa dålig smak, ha utsökt smak
Have dårlig smag, have udsøgt smag
Det faller i hennes (hans, deras) smak
Hun (han, de) synes om det
-
12 snusmala
verbum -
13 batting
substantiv1. lille dreng (dialektalt) (hverdagssprog/slang)En trevlig promenad i skogen och lille Jon gick själv halva turen - mycket bra klarat för en liten vildbatting på tre år!
En hyggelig spadseretur i skoven, og lille J. gik selv halvdelen af turen - meget fint klaret af en lille dreng på tre år! -
14 chiffong
substantiv1. chiffon, tyndt silkestof -
15 finfördela
verbum1. findele, fordele meget fint -
16 helbra
adverbium1. særdeles/meget fint, godt, udmærket m.m. (hverdagssprog/slang) -
17 smak
substantiv1. smag, smagssansUmami som kallas 'den femte smaken' fungerar som en förstärkare för många andra smaker
Umami, som kaldes 'den femte smag', fungerer som et smagsforstærkende krydderiHa dålig smak, ha utsökt smak
Have dårlig smag, have udsøgt smagSærlige udtryk:Det faller i hennes (hans, deras) smak
Hun (han, de) synes om detSom man selv synes (kan li´) -
18 snusmala
verbumBryggmalet kaffe, eller snusmalet som det först kallades, har blivit allt mer populärt på bekostnad av kokmalet kaffe
Filtermalet kaffe, eller 'snusmalet' kaffe som det først blev kaldt, er blevet mere og mere populært på bekostning af groft malet kaffe (til kogning) -
19 fin
adjektiv1. smukFint (vackert) väder idag!
Flot (dejligt) vejr idag!
2. som ser godt ud, velplejet3. udmærket, værdifuldH. holdt en udmærket tale til sin svigermor
4. fornem, velopdragen6. meget tyndSy med en fin, hvid tråd
7. fin, diskretFinemang!
Udmærket!
Fina fisken!, Fina puckar!
Mægtig godt, super!
Rydde op/gøre rent m.m.
-
20 fin
adjektiv1. smukFint (vackert) väder idag!
Flot (dejligt) vejr idag!2. som ser godt ud, velplejet3. udmærket, værdifuldH. holdt en udmærket tale til sin svigermor4. fornem, velopdragen6. meget tyndSy med en fin, hvid tråd7. fin, diskretSærlige udtryk:Finemang!
Udmærket!Fina fisken!, Fina puckar!
Mægtig godt, super!Rydde op/gøre rent m.m.
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Lysende natskyer — Skyer, der kan minde om tynde cirrus, men normalt med en blålig, sølvskinnende eller nogle gange orange til rød farve, som ses imod nattehimlen, når Solen er mellem 5 og 13 grader under horisonten. Deres højde er målt til mellem 75 og 90 km… … Danske encyklopædi
Parisersort — Parisersort, benævnelse for meget fint malet, godt dækkende bensort eller kønrøg … Danske encyklopædi
Spættet sæl — er den almindeligste sæl i de danske farvande. Der findes omkring 4.000 af dem. Sælen hører meget fint, og den kan høre lyd op til 60.000 Hz. Mennesket kan kun høre op til 20.000 Hz. Den får ikke vand, i ørerne ved dykning, for den kan lukke… … Danske encyklopædi
Fossil — Et fossil, eller en forstening er aftrykket af et dyr eller en plante i sten eller i sjældne tilfælde i rav. Specielt havlevende dyr kan findes som forsteninger i skrænter, der er gammel havbund, der ved jordens forskydninger er hævet op og… … Danske encyklopædi
Herred — Et Herred er en meget gammel inddeling af Danmark, Sydnorge, Västra Götaland, (Bohus län), Blekinge, Halland, Skåne i distrikter. Hvert herred skulle stille med 100 mand til landets forsvar, eller med et skib med 25 mand til angreb på andre lande … Danske encyklopædi
Entasis — (græsk.) betyder ordret spændthed eller anspændelse og betegner i arkitekturen det doriske søjleskafts ejendommelige form, dets midtsvulmen , idet skaftet i halv højde er en kende sværere end ved foden og over halv højde aftager i tykkelse. På de … Danske encyklopædi
Naturfølelse — Naturfølelse, menneskets følelse for landskabets og naturfænomenernes skønhed og af slægtskab med naturens hele. Al poesi gemmer mindesmærker om denne følelse, men der er utvivlsomt vokset med forestillingslivets og intelligensens udvikling, og… … Danske encyklopædi
hårrør — hår|rør sb., et, hårrør, ene (meget lille og fint rør) … Dansk ordbog
Leute — 1. A de richa Lüta werd ma nüd rüdig1. – Sutermeister, 143; Tobler, 371. In Appenzell: Von den reichen Leuten bekommt man nicht leere Hände. (Tobler.) 2. Albern Leut dienen nicht in die Welt. – Petri, II, 4. 3. Alberne Lüe sind ock Lüe. (Hannover … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Waare — 1. Alte Wahr gilt nichts. – Lehmann, 6, 7. Schwed.: Gamla waror gjälla intet mycket. (Grubb, 244.) 2. Alze frinj Wôr gît nit af. (Siebenbürg. sächs.) – Schuster, 346. 3. An böser wahr ist nichts zu gewinnen. – Lehmann, 99, 31; Eyering, II, 497;… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon